OM OS | NYHEDER | ARRANGEMENTER | VINGÅRDE | VIN & GOLF I ALICANTE &  | KONTAKT OS

 





OM OS

Eventyret, som jo oprindeligt betyder ”en spændende oplevelse”, startede i sommeren 2007, hvor Højrup Foods besøgte det spændende land Tjekkiet.

Højrup Foods smagte nogle rigtig dejlige vine, som vi følte skulle introduceres i Danmark.

I samarbejde med den tjekkiske ambasade er Højrup Foods nu eneimportør af tjekkisk vin fra de 5 største vinproducenter i Sydmoravien, som har vundet adskillige internationale og velansete vinpriser.

Sydmoravien ligger omkring den for vinproducenter vigtige 49. breddegrad. Området er på størrelse med Sjælland, og jordbund og temperaturforhold er ideelle til dyrkning af vine. I første omgang har Højrup Foods indgået aftale med fem producenter VS Valtice, Znovin, Lechovice, Patria Kobyli og Tanzberg.

Der er flere grunde til, at Tjekkiet ikke er kendt som et vinland i Danmark. Bl.a. lå landet i den gamle Sovjet-dominerede Østblok, hvor samkvemmet med Vesten var nede på et minimum, og derudover var produktionen ikke stor nok til eksport.

Men nu er der kommet godt gang i produktionen, og der produceres med det sidste nye udstyr, hvor der er helt styr på processen. De er bl.a. ISO 9001 og ISO 14001 godkendte.

Druerne høstes per håndkraft fra september til november – dog ikke den berømte Eiswein. Her plukkes druerne først, når temperaturen er kommet ned på -6 C.

I sortimentet er der for tiden omkring 30 forskellige slags vine fremstillet på kendte druer. På etiketterne står der bl.a. Pinot Noir, Carbernet Sauvignon og Zweigeltrebe, og årgangene går tilbage til 1997.

Tjekkerne kan levere vine, der er meget ældre, men vi har valgt 1997 som den ældste årgang. Ind imellem er der de gode årgange 2003 og 2005. For os er kun de bedste vine gode nok - discount interesserer os ikke.

Og eventyret fortsætter på www.tjekvinimport.dk

Vi håber, at I vil nyde vinen – chokolade og vin sammen er en dejlig oplevelse.


TOO MUCH OF A GOOD THING CAN BE – WONDERFUL!
(CITAT: Mae West)

 

Tjek Vinimport/v. Højrup Foods ApS - Tuneparkvej 5 - 4030 Tune
Tel. 4632 4111 - Fax 4632 4143